Strategi, markedsindsigt og næste skridt

Tyskland er Danmarks vigtigste eksportmarked og et marked i markant bevægelse. Store investeringer, øget fokus på forsyningssikkerhed og et tættere europæisk samarbejde skaber nye muligheder for danske virksomheder, der vil styrke deres position eller tage næste skridt i eksporten.

Med Fra Danmark til Tyskland inviterer Erhvervshus Sydjylland dig til et formiddagsarrangement med fokus på strategi, markedsindsigt og konkrete næste skridt. Arrangementet er målrettet virksomheder, der enten overvejer at gå ind på det tyske marked, eller som allerede er aktive og ønsker at styrke eller skalere deres indsats.