Bliv klogere på udviklingen indenfor it-området i Forsvaret og på rammevilkårene for Forsvarets leverandører.

Forsvarets IT-behov eksploderer, men markedet er komplekst, og kravene er høje. Derfor hjælper vi dig på vej. 
Kom med til en eftermiddag, hvor du bliver klogere på udviklingen i Forsvarets IT-område, de kommende investeringer og de rammevilkår, som alle leverandører skal navigere i. Kort sagt: Det du skal vide før du bevæger dig ind på markedet. 

Sønderborg Vækstråd og Erhvervshus Sydjylland har fornøjelsen af at invitere dig indenfor hos Saab Danmark A/S, hvor vi sætter fokus på, hvordan virksomheder kan blive leverandør til Forsvaret. 

Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) giver et indblik i, hvilke investeringer der er på vej på IT-området, og hvordan virksomheder kan komme i spil som leverandør. Dansk Erhverv supplerer med deres vurdering af markedets muligheder og de faldgruber, du skal kende, før du går i gang. 

 

Derudover deler Saab Danmark A/S og ASA Software ud af deres erfaringer om: 

  • hvordan det er at samarbejde med Forsvaret 

  • hvordan de bruger underleverandører  

  • samt hvordan de fik den første opgave hos Forsvaret. 

 

Deltag og få: 

  • Indblik i Forsvarets anskaffelser på IT-området 

  • Erfaringer fra virksomheder, der allerede leverer til forsvarssektoren 

  • Viden om hvad der skal til for at komme i betragtning som leverandør eller underleverandør 

 

Hvem bør deltage? 
Virksomheder, der arbejder med IT, telekommunikation, software samt cybersikkerhed og som har en interesse i og kapacitet til at blive leverandør til Forsvaret. 

Deltag max to personer pr. virksomhed. Det er gratis at deltage, men ved no-show opkræves et gebyr på DKK 500,-